REPORTING SERVICES
Microsoft Reporting Services er en ny webbaseret rapportgenerator, der håndterer definition, administration og distribution af rapporter i virksomheden og således sikrer, at medarbejdere på alle niveauer i organisationen har adgang til forretningskritisk information.
Det er ofte dyrt og besværligt at få udviklere til at designe og udvikle rapporter på baggrund af virksomhedens systemer, specielt når det er nødvendigt at lave mange forskellige rapporter for at opfylde behovet. Microsoft Reporting Services nedsætter tidsforbruget på behandling af data og udarbejdelse af rapporter. Softwaren dækker de fleste og mest almindelige behov en virksomhed har til rapporter. Blandt andet har du med Reporting Services en platform til at bygge rapporter, som trækker informationer på tværs af flere kontoplaner og økonomisystemer.
Derfor er Microsoft Reporting Services en attraktiv løsning, hvis man ikke har tid eller råd til at bygge sit eget rapporteringssystem helt fra bunden, og man gerne vil komme i gang med Business Intelligence uden at investere det store.
Fleksible visninger
Mange rapporteringsværktøjer er enten designet til print eller til web. Microsoft Reporting services viser rapporterne i flere velkendte formater, som de fleste brugere allerede er bekendte med: Som en webside med interaktive funktioner, i printervenlig papirversion, i PDF, XML, Office Web og ikke mindst i Excel m.m. Til Reporting services medfølger en web portal, hvor der kan oprettes mapper til forskellige typer rapporter, og softwaren kan desuden integreres med Microsoft Sharepoint Portal.
Mange brugere har adgang
Flere af virksomhedens medarbejdere kan selv trække information, og de kan gøre det, når behovet er der – uden at skulle involvere en IT-afdeling. Rapporterne kan både blive trukket på bestemte tidspunkter, og fx fremsendes via e-mail, eller når der er kritiske ændringer i datagrundlaget.
Visual Studio .NET 2003/2005 har allerede alt det værktøj, der skal bruges til at lave gode rapporter.
Adept har allerede leveret mange af de rapporter til NKT Flexibles, som i dag bliver bl.a. brugt til at administrere medarbejdernes tidsforbrug, Barsel & Ferie.
Du kan læse mere om Reporting services opbyging på microsoft